Startskuddet lyder om
LB Entreprenør

I den gode sags tjeneste - sammen med

Giv dig selv og dine nærmeste en fantastisk oplevelse for livet!

Du kan nu ansøge om at blive en del af Team Fit&Sund Cycling og få det hele sponsoreret af LB Entreprenør.

Det vil sige, du skal ikke ud at finde sponsorer, cykel, sko, hjelm eller vindjakke. Det er inkluderet i sponsoratet.
Ovenikøbet får du også mulighed for at få 2 pladser på vores ledsagertur til pårørende eller andre, du gerne ser, tager imod dig, når du kommer i mål i Paris.

Hvad skal du gøre?

Du skal beskrive, hvorfor det netop er DIG, der skal være den udvalgte til at deltage og køre med på Fit&Sund Cycling 2023.

Udfyld ansøgningen online her

Hvad gør Team Fit&Sund Cycling til en helt unik oplevelse for livet?

Team Fit&Sund Cycling handler om sammenhold, venskaber og om at skabe et overskud til velgørenhed. I uge 29 cykles der på 7 dage over 1.200 km for at nå målet: Champs Elysees i Paris. Dette er kulminationen på et projekt, der starter med indendørs træning i december måned efterfulgt af 2500 km fælles landevejstræning inden afgang i uge 29.

Historien

De første tre år i Horsens kørte holdet under navnet Team Vestjysk Bank, og da Giroen var i Horsens i 2012, kørte vi under navnet Team Giro Horsens og siden 2013 under navnet Team Best of Horsens. I løbet af de første 8 år har vi med dette projekt samlet et godt stykke over 1.1 mio. kr. ind til børn og unge i Horsens.

I 2017 kørte vi under navnet ”Team Fit&Sund Cykling”, og fra 2018 blev konceptet udbredt til Skanderborg. I 2019 var det 11. gang, der blev kørt Horsens-Paris. 
OBS. 2020-holdet fik desværre udskudt deres tur til Paris pga. COVID-19. For at sikre holdet en tur kørte vi i 2021 Fyn-Jylland rundt på 6 dage i uge 30. 

I 2023 kører vi igen mod Paris fra lørdag d.15. juli og lander i Paris fredag d. 22. juli.


En god sags tjeneste - gør en stor forskel

Projektet er et velgørenhedsprojekt, dvs. overskuddet uddeles ubeskåret til velgørenhed. Den ene halvdel går til familier med syge børn på børneafdelingen på Skejby og den anden halvdel til lokale institutioner og bosteder for børn og unge med særlige udfordringer i Skanderborg/Horsens. 

Rytterne tager på skift med på afdelingen for at overrække gaverne. Hver gang bliver der givet gavekort til måltidskasser fra Aarstiderne. Det gør en stor forskel for de syge børns familier, som kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Gaverne bliver givet til alle, uanset hvilken diagnose børnene er indlagt med. 

Desuden kan afdelingen fra gang til gang ønske sig ting. Holdet har derfor bl.a. doneret alt fra malebøger, PlayStation-spil til en lænestol til afdelingens nye stue. 

Det er altid med stor glæde og tilfredsstillelse, at rytterne og teamet får afsluttet turen ved at skabe glæde hos dem, der har brug for det.

Team Fit&Sund Cycling


 

billeder/33145766_1631328720249067_6198662140648226816_n.jpg

billeder/35765365_1662040430511229_3594247242833199104_n.jpg

billeder/33361562_1631328706915735_2664664561604362240_n.jpg

billeder/29389436_1574646275917312_5632440985515458560_n.jpg

 

bubble