Rytterprofiler
Mette Østergaard Jensen
Bogholder/ekspedient/blæksprutte i Gardin Nyt Horsens ApS
- Alder51 år
- VægtJeg arbejder på den.
- ByHorsens
Hvorfor har du valgt at deltage?
Jeg har altid fulgt lidt med på sidelinien, når de nye pariserhold i Horsens tog turen til Paris - og jeg synes, de var megaseje. Så efter et par år med mere seriøs cykling på jernhesten, synes jeg ikke, at det lå mig så fjernt at deltage, og da svigerinden fik sin racer, så tog det ene ord det andet, og vi udfordrede hinanden. Jeg støtter op omkring projektet 100%, og det glæder mig, at jeg kan være med til at gøre en forskel dels for syge børn på Skejby Sygehus og ikke mindst for de børn og unge med særlige udfordringer på institutioner og bosteder i Horsens/Skanderborg kommune. Jeg har det jo tæt inde på livet, da min mindste søn Jacob hører i den kategori. Derfor betyder det bare meget for mig.
Hvad er dit største mål/udfordring med projektet?
Mit største personlige mål med projektet er at komme i bedre form, blive en stærkere/bedre rytter og tabe mig.
Hvad glæder du dig allermest til i forløbet?
Jeg glæder mig helt vildt til hele forløbet og er sikker på, det bliver hårdt og udfordrende. Samtidig glæder mig ikke mindst til samværet og de mange timer både de gode og dårlige.
Motto for turen
Man kan, hvad man vil, og det er aldrig for sent.