Nyheder
118 km. i benene
Her til morgen, søndag den 1. juni, mødtes alle ryttere kl. 8.15 til fotografering, efterfulgt af 118 km. på landevejen. Det blev en fantastisk tur med besøg på Klejs Bakker, i Rosenvold og Stouby, Daugaard Strand og...mange gode bakker, der testede feltet i forhold til formen her 6 uger før 1. etape til Flensburg.
- Det var en fornøjelse at ligge bag feltet i de første 60 kilometer, det gav gode minder fra de andre år og en stor lyst til at gøre det hele igen, udtaler bagmanden Jørn Simmenæs om dagens træningstur og fortsætter:
- Det er med stolthed og stor glæde at se feltet med et stort Dannebrog på ryggen. Det er helt vildt, så meget, at rytterne kommer til at lære hinanden at kende og alle bidrager med en fantastisk indstilling, både sportsligt og socialt, slutter Jørn Simmenæs, der siden 2009 har været en del af projektet. Billeder fra dagens smukke træningstur, kan ses ved klik på billede nedenfor.